Recent Posts

Pages: 1 ... 3 4 [5] 6 7 ... 10
41
Anders' WIP sektion / Re: DSB litra ML
« Last post by Christoffer Behrens on December 30, 2025, 21:34:11 »
Den ser flot ud. Hvilken farve er det som du bygger den i? Er det reddish brown eller er det nougat? Fås vinduerne i nougat? - Eller bruger du nogle fra en anden producent end LEGO?
42
Anders' WIP sektion / Re: DSB litra ML
« Last post by Joost.JH on December 30, 2025, 21:16:18 »
Den er du jo næsten nødt til at bygge nu. Det ser meget lovende ud med den Triangel.
43
Anders' WIP sektion / Re: DSB litra ML
« Last post by Lars.Kristensen on December 30, 2025, 16:29:00 »
Den ser da meget teak træs-agtig ud.
44
Anders' WIP sektion / Re: Skovlunde station
« Last post by Anders.RK on December 29, 2025, 16:21:18 »
Endnu et skridt er taget i færdiggørelsen af stationen. De sidste småbygninger er kommet på. Den karakteristiske gamle Ford lastbil er placeret ved overskæringen, og der er bygget lygter. Dels var der en meget karakteristisk høj lygte, og dels var der en lygte, der lyste på stationsskiltet fra taget. Endelig er der sat køer på græs (i 1940 var stationen omgivet af marker).



Her følger nærbilleder af de nyudviklede lamper:

 

Jeg har lagt Stud.io filen til lampen til download i min tråd om digitale versioner af mine modeller:

45
Anders' WIP sektion / DSB litra ML
« Last post by Anders.RK on December 29, 2025, 15:41:30 »
Som tidligere nævnt agter jeg i den nærmeste fremtid at satse på Frederikssundbanen, hvor min model af Skovlunde station anno 1940 er ved at være færdig.

Der skal dog også rullende materiel til, hvor jeg foreløbigt har bygget en O-maskine med tilhørende rejsegodsvogn og kupévogne. Jeg vil dog gerne have mere, og et hyppigt indslag på banen var Triangels meget karakteristiske teaktræ-beklædte motorvogne. Hidtil er jeg veget tilbage fra at bygge sådanne modeller, fordi jeg ikke troede teaktræslisterne kunne gengives troværdigt i Lego. Det har Asbjørn tidligere på året modbevist, så jeg tænker, det er tid til at afprøve hans teknikker.

Som mit første forsøg har jeg valgt den største af alle disse motorvogne - nemlig DSBs litra ML. Jeg har spekuleret på, hvilken farve, der bedst kan gå for at være teaktræ, og mit bud er "Dark orange". Nedenstående billede viser selve vognkassen, som den fremstår lige nu i Stud.io. Der er lang vej igen. Dels skal der være en frygtelig masse kølergrej på taget, og dels mangler også undervognen.



Jeg er ganske godt tilfreds med helhedsindtrykket, og jeg vil helt sikkert arbejde videre på modellen!
46
Victor's WIP sektion / WIP: OKMJ nr. 14 i 1:32
« Last post by Victor.DW on December 14, 2025, 22:11:08 »
OKMJ Nr. 14 blev leveret til den oprindelige Odense- Kerteminde-Dalby Jernbane i 1910, hvor den blev litreret OKDJ Nr. 4. Da banen blev forlænget til Martofte i 1914 fik maskinen sin nuværende litrering. Til åbningen af Odense - Middelfart - Bogense Banen (OMB), også kaldet Nordvestfynske Jernbane, i 1911, fik maskininspektør Jacob Christian
Milling (1865-1912) ved de Sydfynske Jernbaner, i 1909 til opgave at konstruere en passende maskintype. Der er virkeligt gjort noget ud af maskinernesdesign, så førerhuset og kul- og vandkasser har
fået smukke linjer, der har givet lokomotiverne et meget harmonisk ydre. Der er bygget i alt syv maskiner af denne type til de fynske privatbaner, og heraf de seks til Odense – Middelfart – Bogense Banen (OMB), også kaldet Nordvestfynske Jernbane. Da OMB/OKMJ blev nedlagt i 1966 blev den solgt til Nordsjællands Jernbaneklub hvor den blev indstansat og kørte indtil den blev hensat i 2006.
3500-0
Personligt håbede jeg på at den ville blive istandsat af Nordsjællands veterantog, men i 2025 byttede DJM sig til lokomotivet for TKVJ nr. 12. Det betyder at OKMJ 14 nu er kommet tilbage til Fyn igen. Med i aftalen var det også at DJM skulle gøre maskinen køreklar hvilket er drøm fra DJM at den skal kunne køre på havnebanen igen.

OKMJ 14 har altid været mit ynglings damplokomotiv. Jeg har kørt med den massere af gange og det flotte design og den lækre lyd er jo bare fantastisk! At maskinen så også har kørt på OMB hvor byen Morud, som jeg har boet i fra 2008 - 2017, ligger betyder at lokomotivet nu har fået ekstra betydning.
Da en frivillig fra Nordsjællands veterantog fortalte mig om jernbanearkivalier.dk og tilmed delte en masse tegninger fik min far den ide at bygge lokomotivet i størrelse 1:8 så det kan køre på hans 7 1/4 gauge bane. Min far har også en kæmpe LGB bane(skala G) i sin have. Det gav mig lysten til at genbesøge lokomotivet. Jeg har allerede lavet en model i 1:48 som har kørt lystigt på vores layouts siden 2023. Ideen til en større model kom af SvenJ på Flickr hvis speciale er at bygge lokomotiver i 1:32. Hans første model er af et svensk lokomotiv(den svenske S maskine) som Nordsjællands veterantog har haft i mange år. Jeg tog chancen og skrev til SvenJ og han har været super flink til at besvare evt. spørgsmål og komme med gode ideer når jeg sad fast. Det har åbenbart været hans drøm at genskabe en anden af Millings lokomotiver(en foreslået mallet som desværre ikke blev til noget da Milling døde da Titanic forliste i 1912).  At designe i denne skala er klart en udfordring da mange standardløsninger som fx vinduer, keddel osv. ikke kan benyttes pga. den større skala. Til gengæld kan man få langt flere detaljer med, hvilket jeg glæder mig til at arbejde med. Modellen er designet til at kunne køre på LGB skinner vha. en Buwizz med en LEGO PF Large motor monteret på et af drivhjulene. Det bør skabe en hæderlig fart.
3502-1
Jeg er kommet ret langt med modellen men er nu blevet meget i tvivl. Den virker for "bulky" og som om den er for bred. Hvad synes i andre? Jeg har forsøgt mig med en lidt sketch der er 1 klods smallere og et andet keddeldesign samt forkortet den så den passer bedre i propertioner. Hvilken synes i jeg bør gå med? Min 1:48 model er helt til højre på billedet som skala forhold.

3504-2
3506-3
47
Tilbehørsprodukter / Re: BuWizz Micro Motor til Power Functions
« Last post by Joost.JH on December 13, 2025, 19:59:06 »
Den må kunne et eller andet. Jeg er med på to stk til €32 + moms, hvis du overvejer en fælles bestilling.Bemærk at fri fragt kun er på over €100. “ FREE SHIPPING for orders of 100 € or more. ”

Det er nok ikke noget problem med de store motorer, men her skal vi gå sammen (eller købe en stor motor også) hvis vi vil spare fragt.
48
Tilbehørsprodukter / Re: BuWizz Micro Motor til Power Functions
« Last post by Dennis Tomsen on December 13, 2025, 18:11:07 »
Officielle data :)

Details:

- Direct integration with linear actuators
- Safety clutch and overload protection
- Easy studded and studless integration
- Stackable 30 cm Power Functions compatible cable
- 180 RPM at 9V, and enough torque to slip large Linear Actuator clutch at 12V
- 1 half pin and 1 anti stud

Size:

- Length: 16 mm
- Width: 16 mm
- Height: 32 mm
49
Tobias's WIP sektion / Re: Litra E - 994
« Last post by Tobias.F.A on December 10, 2025, 08:05:21 »
Mindre opdatering omkring instruktionerne.

jeg er i gang med at lave dem så småt, men har andre ting jeg ser til i hverdagen, og så jeg mere tilbøjelig til at bare bygge noget rigtigt. Men instruktionen til tenderen er godt i gang og forventes inden for kort tid, der kommer sikkert til at ske en hel del med instruktionerne når jeg når min juleferie, fordi så har jeg god tid til at sætte mig ned og arbejde på dem (forhåbentlig)

Hvad angår selve lokomotivet bliver det først når stud.io har fået opdateret klodsoversigten, og den nye 3 lange cheese slope er i inventory, men udover det, så er de skam ikke glemt ;)

Da det er et større projekt at skulle arbejde med i stud.io forventer jeg der lige går nogle måneder... endnu :)
50
Tilbehørsprodukter / Re: Kuglelejer MR52ZZ 2x5x2.5mm (AliExpress)
« Last post by Dennis Tomsen on December 09, 2025, 19:15:08 »
Shoppen fra mit forrige indlæg ser ikke ud til at føre kuglelejeret længere.

Link til en anden AliExpress-shop: https://www.aliexpress.com/item/32730137463.html?

Jeg aner intet om shoppens serviceniveau, men jeg har selv lige bestilt derfra. Så må vi se :)

Husk at der kommer told og nok rockergebyr fra Pestnord på småpakker fra Kina næste år.
Pages: 1 ... 3 4 [5] 6 7 ... 10