Recent Posts

Pages: [1] 2 3 ... 10
1
Meget spændende at de kører med færre små individuelle layouts. De fleste af dem virker til at være solo-projekter.

Gad godt vide om det skyldes at der ikke var nogen der tog teten som baneplanlægger, om det var udfordringer med udformningen af museets lokaler der ikke gav plads til en stor bane eller om det var deltagerne selv der ønskede at have separate dioramaer stående...
3
Nikolai's WIP sektion / Re: Flexlinere - 8 Bred
« Last post by Victor.DW on February 22, 2026, 00:07:51 »
FEDT. Glæder mig til 2xIC3 og 1 IR4 til MFA  ;D
4
Nikolai's WIP sektion / Re: Flexlinere - 8 Bred
« Last post by Nikolai.Nissen on February 21, 2026, 23:12:52 »
Min Pick a Brick ordre ankom torsdag!

Jeg har været i fuld gang med byggeriet, og er nu ret langt med min IR4 model. Mangler blot bogier, detaljer omkring strømaftager og klistermærker. Selve vognene er ellers alle stort set færdige








Herunder ses det hvordan fronten på min IC3/IR4 models front tilnærmelsesvis fungerer på samme måde som forbilledet med en "gummikant" og en inderdel der kan tages af/på.








Totallængde på toget bliver ca. 160 cm. Jeg håber på at komme på en måde det også problemfrit kan køre sammenkoblet med IC3.

Derudover har jeg været i gang med en opdatering og forlængelse af min togperron og noget bygningsværk til udstillinger. Mere om det i separate tråde på et andet tidspunkt.
5
Vis os din udstilling! / Brick Days 2026 Diorama - Med toget til Tyskland
« Last post by Nikolai.Nissen on February 17, 2026, 21:18:25 »
Brick Days 2026 blev min første udstilling med Byggepladen

Det var første gang jeg også skulle udstille helt selv. Jeg har endnu ikke lagt meget arbejde i bygninger og layout, men har altid haft mest tog. Så da jeg i efteråret endelig fik taget mig sammen til at købe ind til ballast af ca. 20 lige spor, fik jeg endelig sat lidt ekstra skub på dette. Udover 3 lige-skinner i overskud og nogle ekstra Moduverse-moduler, er dette alt det bane jeg kan præstere på nuværende tidspunkt.

Som nævnt i titlen, er temaet "Med toget til Tyskland". Dioramaet består af en dansk perron (Uspecificeret station) og de tre materieltyper der lige nu kører på strækningen København H - Hamburg Hbf

- DSB IC3 - Nogle bestemte sæt har fået ombygget dørene så de ikke rammer ind i de tyske perroner der er højere end de danske, og indbygget tysk PZB sikkerhedssystem.

- DB IC1 vogne - DSB har leget en bunke IC1 vogne fra DB, da der var brug for IC3 sæt i indlandstrafikken. Og da leveringen af Talgo-vognene blev forsinket, måtte DSB dække behovet på denne måde. En typisk oprangering er 6 stk. 2. klassevogne og 1 stk. 1. klassesvogn der er inddelt i 6-mands kupéer. IC1 vognene trækkes af DSB Litra EB (Siemens Vectron). Nogle gange med et lokomotiv i hver ende, så man ikke skal lave omløb i Hamborg eller København.

- Talgo 230 vogne (Litra EC) - Også trukket af DSB Litra EB. De første vognstammer er leveret og sat i drift i slutningen af november, men har haft meget lav pålidelighed og mange børnesygdomme. De er her 3 måneder efter endnu ikke kommet i stabil drift. De første sæt er leveret uden styrevogn, men vil få det bygget på i fremtiden i takt med at Talgo leverer de sidste sæt. Min model består af i alt 7 vogne. Et sæt ude i virkeligheden består af 15.

I første omgang, fik jeg mit helt eget bord op ad en af væggene i hallen. Efter første dag, rykkede jeg sammen med min naboudstiller Jimmy længere ud i lokalet, så vi ikke blev lige så overset de andre 2 dage.













Alt i alt en udstilling i fine rammer. Dog vil jeg nok gøre en indsats for at togene også kan køre lidt hvis jeg skulle gentage deltagelse på udstillingen - enten i form af lånte skinner og moduler fra andre, eller at jeg får ballastet nogle af mine egne R104 og R120 bueskinner


LEGO® tog er nu både sjovere at udstille og kigge på når de også kan køre andre steder hen end udover bordkanten.
6
Tilbehørsprodukter / Re: Powered Up forlængerkabler
« Last post by Tobias.F.A on February 17, 2026, 12:22:35 »
Jeg bruger selv disse kabler, og også kablet der samler 2 motorer i 1 kabel. Jeg er godt tilfreds med dem, men man skal passe på med at trække for meget i et kabel da jeg allerede er kommet til at skabe en løs forbindelse i kablet sådan det ikke fungerer.

Det kan også være det er blevet  edre kvalitet end siden jeg købte for godt og vel 1 år siden. Men ellers er jeg godt tilfreds med produktet og ud fra mine observationer har der ikke været problemer med at sende Signaler fra HUB til motor via kablet.
7
Tilbehørsprodukter / Powered Up forlængerkabler
« Last post by Anders.RK on February 16, 2026, 14:02:58 »
Specielt når jeg har sat to motorer i et lokomotiv eller en motorvogn, har jeg ofte skullet være kreativ for at få begge motorers kabler til at nå hub'en. Ofte har jeg tænkt, at nu er der brug for et forlængerkabel. Det naturlige ville være, at Lego havde sådanne kabler i sit sortiment, men det synes ikke at være tilfældet. Søgning på nettet antyder, at det heller ikke rigtigt er noget, mange andre beskæftiger sig med, hvilket er lidt overraskende.

Et hollandsk firma, PV-PRODUCTIONS, tilbyder ikke desto mindre sådanne kabler i tre forskellige længder (20, 50 og 100 cm). De er dog noget pebrede, idet et 20 cm kabel koster 30 EURO. Hertil skal så lægges 8,75 EURO i forsendelse, så alt i alt syntes jeg, det var for meget for noget, der også kan ordnes med en bidetang og en loddekolbe.

Da jeg i januar igen manglede et forlængerkabel, søgte jeg atter og opdagede, at firmaet ToyPro (sælger Lego og tilbehør) forhandler kablerne fra PV-PRODUCTIONS til samme pris som fabrikanten. Hertil kom, at firmaet kun tog 2,50 EURO for forsendelse. Jeg bestilte derfor to kabler, som nu er ankommet. Det er vigtigt, at man øverst til højre angiver, at man er fra "Other countries / EUR / EN". Ellers kan priserne og forsendelsesomkostninger blive meget højere (hvis man f.eks. er kommet til at lade den stå på USA).

Et af kablerne ses her:


Kablet er rimeligt blødt og fleksibelt, og selve stikkene er tydeligvis 3D printede (og i en lidt "grov" kvalitet). Pasformen ved samling er OK, omend den ikke er så god som på Legos egne kabler.

Det vigtigste er dog, om "skidtet" virker, så jeg lavede en test, som ses her:


Umiddelbart ser det ud til, at kablet virker som det skal. Instruktionerne går tilsyneladende fint igennem fra hub til motor, så det lover godt! Hvordan det så virker ved indbygning i en model, må tiden vise.



8
Tilbehørsprodukter / Re: Fx Track
« Last post by Nikolai.Nissen on February 15, 2026, 17:01:26 »
Wow! Virkelig fedt at få bekræftet at projektet stadig lever!

Det er lidt et luksusproblem når en af de største udfordringer for sin virksomhed er at følge med den store efterspørgsel på sine produkter.

Men jeg tolker det også som om at det er den samme produktionslinje der ikke kan lave alle produkter på en gang, men i stedet må vælge og producere 1 produkt af gangen. Dette må være en irriterende flaskehals for Fx Bricks hvis det er sådan det forholder sig.

Men særligt starter kittet er jeg fan af. Fx Bricks har desværre historik for at være for optimistiske med tidshorisonter, så jeg ville ikke forvente at se den tilgængelig før 2027.

Men kurver op til R168 lyder også ambitiøst. Alt i alt, stadig et virkelig fedt projekt.
9
Tilbehørsprodukter / Re: Fx Track
« Last post by JanKim on February 14, 2026, 19:01:18 »
nyt infor på fxBrick's blog

https://shop.fxbricks.com/blogs/news/happy-new-year-%E6%96%B0%E5%B9%B4%E5%BF%AB%E4%B9%90

Der var sporskifter i går, nu er de udsolgt   :o :( ???
10
Standarder / Re: 3 skinne højbane
« Last post by Lars.M on February 13, 2026, 14:25:40 »
Det må og skal blive en ny kategori til Brick Train Awards: "Best AI-generated LEGO Train MOC"...
Pages: [1] 2 3 ... 10