Author Topic: DSB Litra MZ I (8 bred)  (Read 95 times)

Dennis Tomsen

  • Hero Member
  • *****
  • Posts: 1072
  • Location: Fredericia
    • flickr
DSB Litra MZ I (8 bred)
« on: July 28, 2020, 20:20:51 »
Lidt forhistorie:

De meget kraftige diesel-lokomotiver blev bygget af svenske Nydqvist & Holm (Nohab) og de danske underleverandører Frichs og Thrige-Titan på licens fra General Motors.

10 af første version (I) blev anskaffet fra 1967-1969.

I alt 61 lokomotiver blev anskaffet på tværs af alle fire versioner (I-IV).

En pæn andel af dem er stadigvæk i drift hos private jernbaneselskaber i dag, enten herhjemme eller udenlands i Iran, Norge og Australien.


Min model:

Jeg har for første gang nogensinde anvendt tekniske tegninger med overlap af LEGO tilpassede felter til at designe en model med det klare sigte at ramme dimensionerne præcist eller så præcist som muligt.



DSB klassiske vinrøde bemaling fra 1960erne til 1970erne med de meget genkendelige vinger og krone.

Skala: 1:46
Længde: 56 klodser fra buffer til buffer
Bredde: 8 knopper
Klodsforbrug: 1.264
Drift: 2 x L-motorer, 2 x AAA batteribokse og 2 SBricks, 1 x AAA batteriboks med 1 SBrick eller PFx Brick eller 2 x BuWizz batteribokse
Styring: PF med SBrick eller PFx Brick eller BuWizz
Designet: 2020

Alle billederne er renders med højeste indstillinger i Stud.io og hjemmelavede grafik tilføjet via PartDesigner.







En del af fornøjelsen og udfordringen ved LEGO toge (og hvad der adskiller dem fra rene modeltoge) er minifigurerne, og derfor forsøger jeg altid at skaffe plads til dem og bibeholde så mange legefunktioner og åbne interiører som overhovedet muligt.

Den 8 brede konstruktion er derfor med nem adgang og ret rummelig med et forholdsvis korrekt interiør.

To PF L-motorer og enten to AAA batteribokse med to SBricks, en AAA batteriboks med en SBricks/PFx Brick eller to BuWizz batteribokse kan benyttes.



Opgearing fra 20 til 12 tænder med ratio 5:3.....mere fart, lavere træk-kræfter ;D

PF L-motor designet er med gode råd fra nogle af de amerikanske tognørder fra Brick Train Depot.



3-akslede bogie:

Den sorte hockey puck er tiltænkt rollen som blindt centerhjul, men ellers kan en 2 x 2 round tile with open stud med en 1 x 1 round tile placeret på toppen anvendes som alternativ.



Begge lokomotiver med den vinrøde DSB Litra MZ (I) foran den senere røde og sorte version DSB Litra MZ (III) bagved:

« Last Edit: June 18, 2023, 03:27:49 by Dennis »

Share on Facebook Share on Twitter